• en

Blog

beafager_dsf6939
beafager_dsf6939
beafager_dsf7003
beafager_dsf7003
beafager_dsf7022
beafager_dsf7022
beafager_dsf7018
beafager_dsf7018
beafager_dsf7008
beafager_dsf7008
beafagerholt_dsf6819
beafagerholt_dsf6819
beafagerholt_dsf7076
beafagerholt_dsf7076
beafager_dsf7025
beafager_dsf7025
beafager3_dsf6963
beafager3_dsf6963
beafager_dsf7051
beafager_dsf7051
beafager_dsf7038
beafager_dsf7038
beafagerholt_dsf7097
beafagerholt_dsf7097
beafager_dsf7091
beafager_dsf7091

Bea Fagerholt – Skønhedsredaktør

Du kan roligt copy-paste hendes skønhedsrutiner. Efter 15 år i mode- og skønhedsverdenen har hun testet hyldevis af produkter, så hun ved, hvad hun taler om. Vi besøgte hende i New York, hvor hun holder barsel. I april er hun tilbage i København på sin post som skønheds – og stilredaktør på Eurowoman.

 

Hvad laver du for tiden?

Jeg nyder min barsel med min søn Frank på 8 måneder og min kæreste Taus. Vi bor for tiden i New York, Red Hook, Brooklyn. Taus er ved at starte sit produktionsselskab Drive op. Vi bor i lejet et hus, som vi har fundet hos Onefinestay. Her er meget stille og roligt. Vi har verdens bedste kaffebar Nobletree og en håndfuld gode restauranter, et kæmpestort supermarked med udsigt til Frihedsgudinden, og som prikken over I´et: blomsterbutikken Saipua. Vi tager færgen, hvis vi skal til Manhattan, det er en smuk tur med udsigt til New Yorks skyline.

 

Hvad er dine favoritspots i New York?

Jeg er ret vild med Brooklyn, der egner sig godt til livet med en baby. Gå en tur på Brooklyn Heights Promenade med den vildeste udsigt, købe ind i det lækre supermarked Forages og spise på Vinegar Hill House. Den ultimative luksus på beauty fronten er en ansigtsbehandling hos Ling, der har flere klinikker på Manhattan.

 

Hvad er et must-do i København?

Jeg elsker kage! Derfor er Conditori La Glace en klar favorit. Jeg bestiller altid deres Othello lagkage. Da jeg var helt ung, arbejdede jeg der som kagepige, så jeg har smagt hele sortimentet.

 

Du har arbejdet 15 år i mode og skønhedsbranchen. Hvad er det vigtigste du har lært?

Det betaler sig at tage sig kærligt af sin hud. Der findes masser af quick fixes i form af masker og makeup, men den smukke hud kommer kun ved omhyggelig pleje, både indefra og udefra. En plante vil heller aldrig blomstre, hvis du ikke passer den.

 

Hvad er dine daglige hudplejerutiner?

Ligesom med min påklædning, så varierer den meget efter vejret, mit humør, og hvordan natten har været – har jeg sovet rigtig dårligt har jeg måske brug for en ansigtsskrub til at sætte gang i blodcirkulationen og en god fugtmaske. Jeg står foran mine produkter på samme måde som mit klædeskab og mærker efter, hvad jeg har lyst til. Lige nu er det Global Face Serum fra Lina Hansson og May Lindstrøms The Youth Dew, jeg rækker ud efter. Jeg under mig selv den luksus hver morgen at gå i karbad, det har jeg altid gjort og det er dejligt at holde fast i. Det kan vare alt fra 6 minutter til 40, bare jeg får lov til at synke ned i det varme vand og nulstille alt. Det er tæt på det bedste jeg ved.

 

Hvad er det mest effektive skønhedsprodukt?

Det seneste vilde produkt er serummet Vanderohe No1. Jeg er en rigtig sovetryne, så det har været noget af en omvæltning at få en baby. Det er helt vildt, hvordan amning og mangel på søvn tapper kroppen og sætter sine spor på huden. Olien fik virkelig liv i min hud igen! Men jeg har prøvet mange effektive produkter gennem mit job, såsom Tromborgs luksuriøse Molecular Cream, Crème de La Mer og Revival Mask fra Environ.

 

Hvad har du i din makeuppung?

Min Touche Éclat som jeg bruger under øjnene, mineral foundation fra Tromborg, Nars Orgasm Blush og en bronzer. Brynene rettes med Benefits Eyebrow Enhancer og så highlighter jeg kindben med en af mine ultimative favoritter, Mac’s Strobe Cream, den må have været med mig i 10 år snart. Lidt Eight Hour Cream og et par pift af Mario Badescus Rose Water Spray.

 

Hvad er hemmeligheden bag en glødende hud?

Søvn og væske skal gerne være i balance. Derefter en god hudplejerutine, med daglig rens, eksfoliering jævnligt og masser af fugt. Jeg bruger gerne flere serums, oven på hinanden efterfulgt af både creme og olie. Jeg dupper det ind i huden eller masserer det i cirkulære bevægelser, alt efter konsistent og lader det trænge ind inden næste lag. Jeg ser tit mine veninder bruge en lille klat creme på størrelse med en ært, og så tror de, det er nok til hele ansigtet, måske fordi de er bange for at fedte huden til. Jeg synes ikke, man skal være bange for at bruge for meget, så er der også nok til hals og hænder. Jeg elsker også når huden glinser lidt.

 

Det bedste kropsprodukt?

Min tørbørste fra Karmameju vækker huden på kroppen til live. Man bliver afhængig af det.

 

Dit bedste sundhedstip?

Søvn – det kan redde alt! Især med min sovemaske fra Holistic Silk, bliver desperat hvis jeg ikke kan finde den. Jeg er ikke den store sundhedsguru. Jeg spiser is, slik eller kage hver dag, men man kan sige, at jeg spiser varieret, fordi jeg elsker al slags mad og altid laver en stor salat til middagen. Jeg tager dagligt fiskeolie og et shot med presset citron i kogende vand. Og så går jeg nogle gode lange ture med barnevognen.

 

Hvordan plejer du dit hår?

Mit hår er totalt uregerligt hvis ikke jeg både føntørrer og glatter det. Jeg vasker hår to gange om ugen og holder det kørende med tørshampoo og Gypsy Water Hair Perfume fra Byredo. Hvis jeg lader det lufttørre får jeg store krøller, bare ikke på den gode måde. Forleden havde jeg ikke nået at føntørre det og min kæreste kiggede skræmt på mig og spurgte, hvad der foregik med mit hår. Less Is More og Kevin Murphy laver de bedste hårprodukter. Bliver klippet og farvet hos Studio Cim Mahony eller Gun Britt.

 

Hvordan ser dine negle helst ud?

Altid shellac! Jeg nåede ikke at få ordnet mine negle inden jeg fødte, så et af de første besøg vi fik derhjemme var af en sød manicurist, som kører ud privat.

 

Hvad dufter du af?

Jeg kan godt lide at mikse mine parfumer sammen og har længe brugt Jardin sur le Nil og Elixir des Mervielles  begge fra Hermès.

 

Tekst og fotografi Liv Winther, Wash Your Face

LeaveCOMMENT

  • Iselin
    REPLY

    Hej Liv Winther
    Hvilken bronzer bruger Bea Fagerholt?
    Vh Iselin

    januar 7, 2018
  • Anna D
    REPLY

    Nogen der ved hvor hendes trøje er fra?

    januar 8, 2018

Your email address will not be published. Required fields are marked *