• en

Blog

emiliekruse_dsf4758
emiliekruse_dsf4758
emiliekruse_dsf4632
emiliekruse_dsf4632
emiliekruse_dsf4825
emiliekruse_dsf4825
emiliekruse_dsf4795
emiliekruse_dsf4795
emiliekruse_dsf4679
emiliekruse_dsf4679
emiliekruse_dsf4773
emiliekruse_dsf4773
emiliekruse_dsf4786
emiliekruse_dsf4786
emiliekruse_dsf4787
emiliekruse_dsf4787
emiliekruse_dsf4866
emiliekruse_dsf4866
emiliekruse_dsf4779
emiliekruse_dsf4779

Mød Emilie Wedendahl-Kruse

Som datter af modeugens førstedame Eva Kruse er 14-årige Emilie vant til at navigere rundt blandt designere og modeller. Her er hendes bedste skønhedstips.

 

Du er vokset op med mode. Kan du se dig selv ende i den branche i fremtiden?

Jeg har været med til modeugerne i København, siden jeg var lille. Men en sommer, da jeg var med min mor til et modeshow hos Lala Berlin, gik det virkelig op for mig, hvor mange seje mennesker der skal til for at skabe det perfekte show. Men også dem der er inde og se showet, som har deres vildeste outfits på. Musikken, tøjet på catwalken og det hele gik op i en højere enhed. Det var virkelig inspirerende. Bagefter var jeg ude backstage og så, hvor mange mennesker der arbejder på at få det hele til at ske. Der tænkte jeg for første gang, at jeg gerne ville arbejde i modebranchen.

 

Hvordan vil du kendetegne din stil?

Jeg går altid i bukser. Aldrig kjoler og nederdele. Jeg er helt klart også en sneaker-pige. Og så elsker jeg smykker. Især fra Maria Black og Anni Lu og Jane Kønig.

 

Hvor har du din viden om skønhedsprodukter fra?

Jeg har nok fået mange gode skønhedstips fra min mor. En ting hun har lært mig er, at man ikke skal skrubbe sit ansigt for ofte. Det kan fjerne hudens naturlige fedtlag, og du kan ende med at ødelægge den naturlige balance i huden. En gang imellem laver min mor, bror og jeg et lille spa på badeværelset. Det er vildt hyggeligt. Så skrubber vi vores ansigter og lægger masker. Der bruger vi min mors produkter fra Tromborg.

 

Hvordan er dine beauty-rutiner om morgenen?

Jeg vasker mit ansigt med vand og bruger Aesops creme, som hedder Camellia Nut Facial Hydrating Cream. Den er ikke for fed. Efter det tager jeg brun mascara på og ordner mine bryn. Min yndlings mascara er fra Tromborg. Den har en bred børste og giver fyldige vipper. Roller Lash fra Benefit er også vildt god. Når jeg er hos min mor låner jeg hendes brynfarve fra Chanel. Det bedste tip til naturligt optegnede bryn er at starter med at farve ’halen’ og derefter resten af brynet. På den måde er der mindre farve på penslen, når du tegner inde ved næsen, hvor brynet er bredest.

 

Hvordan er dine aftenrutiner?

Jeg renser min makeup af med makeupfjerneren fra Bioderma. Jeg bruger den samme creme i ansigtet om aftenen, som om morgenen, fra Aesop. Om aftenen lægger jeg bare et tykkere lag. Jeg går altid i bad om aftenen, og nogle gange bruger jeg en skrub i ansigtet fra Origins for at undgå knopper og uren hud. En gang om ugen bruger jeg min tørbørste til ansigtet fra Karmameju. En gang i mellem bruger jeg en ansigtsmaske, Chamomile Concentrate Anti-blemish Masque, som er fra Aesop.

 

Hvad gør du med dit hår?

Min mor klipper mine spidser, når det er nødvendigt. Jeg kan godt lide, at mit hår ser sundt og blankt ud. Lige nu bruger jeg en shampoo og balsam fra Karmameju.

 

Hvordan er dine kropsplejerutiner?

I badet skrubber jeg mine arme med Nova Salt Body Scrub fra Karmameju. Jeg smører altid min krop, efter jeg har været i bad, især på arme og ben. Jeg bruger en creme fra La Roche-Posay, særligt til tør hud.

 

Hvor finder du inspiration?

Jeg finder primært inspiration på blogs og Tumblr. Jeg synes, at bloggerne Sophie Roe og Freja Wewer er vildt seje. Jeg elsker Tumblr, hvor jeg kan lave mit eget moodboard med inspiration. Her følger jeg en masse og reblogger på min egen Tumblr.

 

Tekst og foto Liv Winther & Sophie Bendtsen

 

LeaveCOMMENT

  • Carla
    REPLY

    Hej Liv

    Kan du ikke lave et indlæg om parfumefrie prudukter (som stadig er lækre og gode)

    Jeg er netop blevet konstateret parfumeallergiker, og skal skifte alt ud: make-up, shampoo, creme, selvbruner…. DET HELE! 🙁 🙁
    Så ked af at skulle skille mig af med alle mine lækre produkter, og det er lidt af en jungle at finde produkter uden parfume.

    Håber du kan hjælpe!

    maj 3, 2017

Your email address will not be published. Required fields are marked *