• en

Blog

julielillelundwyf_dsf8634
julielillelundwyf_dsf8634
juliel_dsf8813
juliel_dsf8813
jl_dsf8765
jl_dsf8765
jl_dsf8679
jl_dsf8679
juliel_dsf8584
juliel_dsf8584
lj_dsf8759
lj_dsf8759
julielillelund_dsf8945
julielillelund_dsf8945
jl_dsf8843
jl_dsf8843
jl_dsf8780
jl_dsf8780
jl_dsf8785
jl_dsf8785
jl_dsf8782
jl_dsf8782
juliel_dsf8891
juliel_dsf8891
jl_dsf8576
jl_dsf8576
juliel_dsf8849
juliel_dsf8849
jl_dsf8961
jl_dsf8961
jl_dsf8805
jl_dsf8805
juliel_dsf8473
juliel_dsf8473

Julie Lillelund

 

Hun endte i finalen til Danmarks Næste Topmodel i 2012. Det er nu et overstået kapitel. Nu arbejder hun som projektleder, skal flytte i hus og giftes næste sommer. Få hendes tips til spiselige produkter og den største beauty øjenåbner i hendes liv: Bambivipper hver måned.

 

 

Hvad laver du for øjeblikket?

Jeg er lige kommet hjem fra Thailand. Fantastisk tur! Hvis man ser bort fra, at min tan på ingen måde viser, at jeg har ligget og svedt på en bountystrand. Jeg er for evigt hvid som en Panodil.

Jeg har en masse arrangementer med KidsAid, og det er super livsbekræftende og rørende hver gang. I næste uge skal vi ud på fire hospitaler med Rasmus Seebach og spille små koncerter for syge og isolerede børn. Det er svært ikke at holde virkelig meget af sit arbejde, når det giver så meget mening.

 

 

Hvad skal du til sommer?

Jeg føler at Mads og jeg har knækket koden, og vi rejser nu mest i de kolde måneder og er så hjemme i Danmark om sommeren. I næste måned skal vi til Japan, dernæst til Hawaii og LA. Jeg har aldrig være i Los Angeles, men føler at alle jeg kender, er der hele tiden. Så nu tager jeg derover for at se, om der er noget om hypen. Både Mads og jeg er meget privilegerede, da vi begge kan arbejde stort set alle steder. Vi knokler i igennem hele sommeren og holder ferie om vinteren. Derudover skal vi flytte i hus og planlægge bryllup. Så man kan vel godt sige, at der er gang i butikken.

 

Du var med i Top Model. Arbejder du stadig som model?

Jeg var i den grad med. Tænk engang at det er ved at være seks år siden nu.

Men det var det. Jeg måtte erkende, at jeg er alt for glad for croissanter, og så er jeg desuden alt for meget tryghedsnarkoman til at rejse så meget alene.

 

Har det at være på TV haft indflydelse på dine skønhedsrutiner?

Det har jeg helt klart lært en del af. Under Top Model havde vi en session med en skønhedsekspert fra COVER, som fortalte mig, at jeg brugte alt for meget makeup. Det græd jeg selvfølgelig lidt ude på toilettet bagefter, da jeg er en meget følsom sjæl. Kvinden hed Liv Winther tror jeg nok…

 

Ha, ha! Det husker jeg godt. Men hvad er så dine daglige hudplejerutiner nu?

Jeg har ikke haft rigtig rutiner, før jeg blev præsenteret for Ecookings produkter. Jeg slår ud af de fleste produkter, da min hud er så sart, så jeg har undgået det meste. Men jeg læste at Ecookings cremer var så rene, at de var spiselige. Man kan faktisk spise dem, hvis man er rigtig sulten. Jeg bruger deres rensegel i badet hver morgen, deres kropsæbe, deres Stram Op Kapsler og deres dag og nat creme. De er så optur!

 

Hvad er det mest effektive skønhedsprodukt?

Det er simpelthen at få lavet øjenvipper (eyelash exentions). Det er det fedeste der er sket i mit liv. Efter jeg fik mit første fix, bruger jeg max 2 minutter på at tage makeup på om morgenen, hvis jeg overhovedet tager noget på. Jeg får det lavet hos Maryxlashes i København og betaler gladelig 350,- om måneden for at have det for fedt hver morgen, når jeg vågner.

 

Hvad har du i din makeuppung?

Min makeuppung er fyldt med Lancôme’s Juice Shaker Lip Gloss. Dem har jeg i alle farver, der findes. Jeg bruger også flittigt den store Chanel cremepudder (Soleil) nærmest i hele ansigtet.! Hvis jeg rigtig skal flotte mig, bruger jeg en blush fra Miild. Der ligger med garanti en seks-syv tilsmattede vatpinde og en knækket eyeliner i bunden af min toilettaske. Dem kan man altid bruge hvis man pludselig ender til fest.

 

Det bedste kropsprodukt?

Den store Multiolie fra Ecooking holder 100.

 

Dit bedste sundhedstip?

Juicekur – no shit. Det bedste du kan gøre for din krop er at rense ud engang i mellem. Det er hårdt men fedt. De bedste og mest velsmagende er fra Restartjuice.dk

 

Dyrker du motion?

Nej. Mads gør. Tæller det?

 

Hvordan plejer du dit hår?

Jeg er så heldig, at jeg har verdens bedste frisør Claus Thy som ligger i Badestuegade 11A i Århus. Udover at han er den bedste, og at det kun er ham, der har farvet og klippet mig de sidste 6 år, så er han også min bedste ven, så det er dobbelt win. Det er hele turen over broen værd! Men jeg undervurderer nu heller ikke en god hårbørste. Jeg har en stor firkantet en fra GHD, der har holdt i fem år efterhånden.

 

Hvordan ser dine negle helst ud?

Jeg er en sucker for neglelak. Har grimme drengenegle, så det er nok derfor. Men jeg har stort set altid neglelak på. Gerne rød eller sort.

 

Hvad dufter du af?

Jeg har brugt den samme Bvlgari Rose Essentielle siden 7 klasse. Den er desværre udgået, men de har den i nogle lufthavne rundt omkring. Vildt besværligt.

 

Hvad har du mest af på dit badeværelse?

Vi har enormt mange pynteting på vores badeværelse. Planter, badeænder, små figurer og alverdens ting. Det er et rart sted at være, da det er det eneste sted i lejligheden med varme i gulvet.

 

Hvad har du altid med i din taske?

Tyggegummi, læbepomade, oplader og en rawbar.

 

Hvordan gør du dig klar, når du kun har 5 minutter.

Jeg kigger i køleskabet, tjekker lige Instagram hurtigt, tage læbestift på, reder mit hår, og til sidst kigger jeg lige i køleskabet igen, og så løber jeg ud af døren.

 

 

Tekst & foto Liv Winther for WASH YOUR FACE

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *