• en

Blog

_dsf2415

Liv Winther – Editors’ pick

At starte Wash Your Face har været den fineste rejse. Det har givet mig ny inspiration og et frisk syn på, hvad skønhed er lige nu og her. De piger, jeg interviewer til WYF, siger enstemmigt, at beauty skal være sjovt, mildt, effektivt og at jagten på de helt særlige produkter er en stor del af beautygamet. Jeg kunne ikke være mere enig. Der til vil jeg gerne tilføre ord som loyalitet, mavefornemmelse og ro, særligt når det kommer til hudpleje. For en ting har jeg lært som skønhedsredaktør er, at panikløsninger er sjældent gode for huden. – Her er de produkter, der har fanget mit jagtinstinkt de sidste måneder. – Liv Winther

 

1.

“Jeg glæder mig til at tænde forårets pæneste og mest hypede duftlys fra Overose. Det franske parfumehus, der laver bæredygtige duftlys med naturlige ingredienser, kræver sin helt egen introduktion (Coming up!). Du kan få de franske duftlys hos Studio Cim Mahony i Bredgade 4.”

2.

“GVP betyder Gift With Purchase. Det er en ekstra service, som særligt franske mærker giver kunder, når man køber et produkt. Særligt Sisley er kendt for deres fine GVP’er. Deres produkter er også i den dyre ende. Indrømmet. Men jeg kan ikke stå for deres tweed makeup-pung, som er fyldt med små rejsestørrelser til ansigtet. Den gives ved køb at et Sisley produkt i Magasin, så længe lager haves.”

 

3+4.

“Jeg er lige kommet hjem fra Dubai. Der giver kvinderne den gas med highlighting og contouring. Måske lidt for meget til min smag. Men jeg iagttog en pige friske sin makeup op på toilettet på en af byens bedste spisesteder. Hun fik mig til at love mig selv, at tage en highlighter med i tasken lidt oftere. Særligt når jeg er ude. For det gør jo en kæmpe forskel at lysne i en v-form under øjet, ved siden af næsen og ud på kindbenet.”

TOUCHÈ ECLAT No2 Yves Saint Laurent 285 kr. CONTOUR STICK HIGHLIGHT KIT Smashbox 355 kr.

5.

“Jeg har elsket oliebaserede parfumer  i årevis. Både dem i flydende og mere fast pomadeform. Senest har Maison Margiela lanceret en parfume på oliebase. Den er egentlig ment som en grundlag for en almindelige parfumer. Altså duft layering. Det kan give din favoritparfume et mere personlig udtryk, ligesom når du ligger et filter på et billede. Jeg foretrækker at bruge dem alene. Da de er helt milde og organiske.”

REPLICA GLOW FILTER OIL PARFUM Maison Margiela 300 kr.

 

6.

“Jeg har brugt Bioderma rensevand til at rense min øjenmakeup af med i årevis. Nu er den kommet med en pumpe, så man blot trykker sin vatrondel ned på pumpen. Elsker det.”

CREALINE MICELLAR WATER Bioderma 189 kr. 500 ml

 

7.

“Jeg fandt de fine læbepomader og lipglosses fra Pucker Pop i Dubai. Jeg kom til at købe en masse forskellige. De skal gives væk til de barnlige sjæle jeg holder af.”

PUCKER POP’S LIP GLOSSES 30 kr. Find dem her…

 

8.

“Den bedste og mest velduftende voks er fra økologiske Less Is More. Den er god til at samle nyvaskede og flyvske hårspidser. Men brug kun lidt mellem fingerspidserne, det rækker langt.”

KIESEL WAX Less Is More 190 kr. Hos Barnholdts.com

 

9.

“Jeg er en evig fortaler for vaskeklude. Fordi de kan optimere de fleste renseprodukter og langt hen ad vejen erstatte dyre skrubbemasker. Jeg har alle de forskellige typer der findes på markedet og elsker dem alle. De grov vævede muslin cloths, almindelige frotte klude og silkeklude fra Japanske Sensai.”

SILK SPONGE CHIEF Sensai 95 kr.

 

10.

“& Other Stories makeup er i høj kvalitet, og deres nuancer er altid on point. Jeg er særligt vild med alt, de laver til kinder og contouring.”

BLUSHER DUO LUSTRE ROSE & Other Stories 125 kr.

 

Liv Winther

livwintherskou_dsc4216

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *