• en

Blog

dsc_0286_photo_luka_rone
dsc_0286_photo_luka_rone
dsc_0323_photo_luka_rone
dsc_0323_photo_luka_rone
dsc_0264_photo_luka_rone
dsc_0264_photo_luka_rone
dsc_0366_photo_luka_rone
dsc_0366_photo_luka_rone
dsc_0296_photo_luka_rone
dsc_0296_photo_luka_rone
dsc_0324_photo_luka_rone
dsc_0324_photo_luka_rone
dsc_0359_photo_luka_rone_1
dsc_0359_photo_luka_rone_1
dsc_0293_photo_luka_rone
dsc_0293_photo_luka_rone
dsc_0294_photo_luka_rone
dsc_0294_photo_luka_rone
dsc_0367_photo_luka_rone
dsc_0367_photo_luka_rone
dsc_0275_photo_luka_rone
dsc_0275_photo_luka_rone
dsc_0292_photo_luka_rone
dsc_0292_photo_luka_rone

Min første festival

Danser og skolepige Alfa Glifberg (15) fortæller om sin første Roskilde Festival. Vores fotograf fulgte hendes fodspor på festivalpladsen. Se alle billederne i galleriet.

 

 

Det er din første festival. Hvad har du glædet dig mest til?

Jeg glæder mig mest til musikken. Alle siger at der er en helt speciel stemning under koncerterne. Jeg skal klart høre The Weekend og Solange, men også andre kunstnere som kommer og spiller. Det sjovt at høre nogle kæmpe store navne, men også nogle af de kunstnere som er i gang med at bevæge sig op til at blive noget større. Men jeg gider ikke stresse rundt for at nå at høre alt. Jeg vil bare nyder at være på festivalen. Jeg har jo glædet mig helt vildt!

 

Hvor holder du til?

Mine venner fra Bernadotteskolen og jeg, har en camp som ligger i område G. Jeg skal kun sove hernede en nat, de andre dage følges jeg hjem med mine veninder om aftenen. Jeg skal sove i telt med min kæreste den nat jeg skal sove der, det er nemlig det hyggeligste.

 

Hvad var din sjoveste oplevelse på Roskilde?

Den fedeste oplevelse var helt klart The Weekend. Vi var en masse venner der stod i kø i timevis inden koncerten for at komme i pitten. Vi ville have en god plads helt oppe foran, og det viste sig at det var ventetiden værd. Vi kom helt op i den forreste pit. Der var så meget pres på, varmt og skubbende mennesker. Men man glemte det fuldstændigt fordi det var så vildt at stå så tæt på scenen og vi dansede alle sammen til hele koncerten.

 

Hvordan var det at tage hjem om aftenen?

De aftener vi tog hjem og sove, var vi en stor pigegruppe som fulgtes og holdte sammen. Det var rigtig rart, man skal jo ikke være alene på en Festival.

 

Var der noget du gik glip af?

Jeg rejste på sommerferie med min far, midt i Festivalen, så jeg var der ikke de sidste dage. Det var selvfølgelig vildt svært at følge med på Instagram og Snapchat, efter jeg var taget afsted derude fra, men jeg vidste det på forhånd og var bare glad for de oplevelser jeg fik derude. Der er jo en ny festival næste år, og nu er jeg så meget klogere på hvad skal ske!

 

Hvad skal du have på?

Jeg har meget praktisk tøj med, da jeg skal gå meget rundt og der er beskidt overalt! Det er også noget tøj som gerne må blive lidt smadret. Et par Levis jeans er et must for mig da de sidder behagelig, og så er de jo også pæne. Jeg har de samme sko på hver dag, det er nogle gamle lidt slidte sko fra Adidas, som er gode at gå i. En hat eller kasket er også god at have med, det hjælper med at beskytte mod sol og regn.

 

Hvilke skønhedsprodukter havde du med?

Jeg gad ikke gøre alt for meget ud af mig selv. Ville bare have det sjovt, give slip på alt og komme i festival stemning. Derfor havde jeg kun de mest nødvendige ting på mig. Min solstik fra Rudolph Care kom på næsetippen de dage solen skinnede. Min yndlings læbepomade, fra Australske Lucas Papaw, brugte jeg i stedet for makeup, på mine læber, øjenlågene og kindbene. Den giver et fint shine og får min hud til at se sund ud, også i den silede regn. Jeg havde en dagcreme med (Ultra Facial Cream fra Kiehl’s ) og en renseskum (Cleansing Foam fra Rudolph Care).

 

 

Var dine forældre også på Roskilde?

Min mor var der under selve festivals dagene, men jeg så ikke særligt meget til hende. Men det var faktisk rigtig rart at vide at hun var der, så hvis der skulle ske noget, kunne jeg altid komme over til hende.

 

Hvilke aftaler havde du lavet med dine forældre hjemmefra?

Vi havde aftalt at jeg kun måtte sove derude en nat. Ellers at jeg altid skulle holde sammen med en veninde. Man kan blive så hurtigt væk fra hinanden, det er helt sindssygt så mange mennesker der er. Jeg skulle selvfølgelig også følges med nogen hjem. Camping området kan virke helt uoverskueligt, specielt når det er mørkt og man er træt.

 

Skal du på Roskilde Festival igen?

Det skal jeg helt sikkert! Jeg har haft det så sjovt og har hygget mig helt vildt, under hele festivalen, og jeg ser sindssygt meget frem til næste år.

 

 

Er der noget du vil gøre anderledes næste år?

Jeg ved ikke om der noget bestemt jeg vil gøre anderledes. Jo, måske at tjene lidt flere penge inden jeg tager afsted. Jeg var helt i chok over hvor mange penge jeg brugte hele tiden. Og så har jeg oplevet hvor vigtigt det er at passe på sig selv og hinanden. Det hele går så hurtigt derude, og lige pludselig står man en situation som ikke føles så fed. Derfor er det vildt vigtigt at holde øje med hinanden og blive sammen. Det har mine forældre sagt flere gange inden jeg tog afsted. Men det er først når man selv står derude, at man forstår hvad de egentlig mener.

 

Tekst Liv Winther

Foto Luka Roné

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *