• en

Blog

mathildegwyfdscf3092-copy
mathildegwyfdscf3092-copy
mathildegwyfdscf3020-copy
mathildegwyfdscf3020-copy
mathildegwyfdsc05018-copy
mathildegwyfdsc05018-copy
mathildeg-wyfdscf1386-copy
mathildeg-wyfdscf1386-copy
mathildegwyfdscf1387-copy
mathildegwyfdscf1387-copy
mathildegwyfdscf3032
mathildegwyfdscf3032
mathildegwyfdscf3043
mathildegwyfdscf3043

Model og Instagram darling, Mathilde Gøhler afslører sine beauty rutiner

Mathilde Gøhler, 23, model og en af Instagrams populære piger, fortæller, hvordan hun får solbrun glød over natten og luftige bølger i håret.

Hvad består dine hudplejerutiner af?

Jeg får altid meget ros for min hud, men jeg er virkelig ikke en loyal forbruger. Jeg bruger den grønne rensevand fra Bioderma til fedtet hud med en vatrondel. Den er god efter modeljobs, hvor jeg har haft meget makeup på. Jeg skyller den altid af med vand bagefter. Så bruger jeg Ole Henriksens Herbal Day Cream SPF 15. Faktisk både dag og aften. Jeg har også en Clinique Moisture Surge Overnight Mask, men det er mere i vinterhalvåret, jeg bruger den. Og så hader jeg tørre læber. Biotherm laver de bedste læbepomader.

Hvem klipper dit hår?

Jeg har megastor frisørskræk, da mit hår er en stor del af min signatur som model. Det må ikke blive for mørkt, men heller ikke for lyst. Det er en frisørelev, der hedder Amalie Lind, fra Klippestuen på Frederiksberg, der farver mit hår. Hun ved lige, hvordan man laver det lækkert og surferagtigt. Jeg foretrækker at blive studset lidt, når jeg er på jobs. På den måde undgår jeg den der ubehagelige følelse af at have helt nyklippet hår.

Hvordan plejer du dit hår?

Lige nu bruger jeg shampoo fra Shu Uemura og balsam fra L’Oréal, men jeg skifter shampoo som vinden blæser. Hårolie bruger jeg hver dag, efter jeg har vasket mit hår. Jeg bruger olien til at føntørre med. Bagefter laver jeg bølger i håret med min Ghd-styler. Jeg tager fire-fem totter i hver side, drejer det rundt og ud af. Jeg har fundet en metode, så det bliver store bølger, som ikke ser unaturlige ud. Det er virkelig bare øvelse, der skal til. Hvis der er en tot, der bliver for krøllet, bruger jeg saltvandsspray bagefter. Det trækker krøllet lidt ud.

Du laver mange undertøjsampagner. Hvordan gør du din krop klar?

Jeg viser jo tit meget hud, og hvis kunderne beder om det, bruger jeg selvbruner aftenen inden en skydning. Det skal være dem, som virkelig giver farve. Nordictan selvbrunerspray fra Matas er den bedste. Urtekrams kokosolie er også god i stedet for en bodylotion. Jeg elsker den milde duft af kokos.

Hvad dyrker du af motion?
Jeg er medlem af Fitness.dk, men jeg har ikke trænet, siden jeg meldte mig ind for et par måneder siden. Klassisk.

Har du makeup på i dag?
Jeg har bukket mine vipper og har lidt læbepomade på. Om vinteren, når mine fregner blegner lidt, bruger jeg solpudder og lidt sort mascara på vipperne. Jeg kunne aldrig finde på at tage en farvet læbestift på. Altid nude lipglosses, hvis det er andet end læbepomade. 

 

Interviewet stammer fra COVER issue 102, 2014. Tekst og fotografi Liv Winther.

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *