• en

Blog

bettykrag_washyourface_dsf3470
bettykrag_washyourface_dsf3470
bettykrag_washyourface_dsf3490
bettykrag_washyourface_dsf3490
bettykrag_washyourface_dsf3497
bettykrag_washyourface_dsf3497
bettykrag_washyourface_dsf3205
bettykrag_washyourface_dsf3205
bettykrag_washyourface_dsf3499
bettykrag_washyourface_dsf3499
bettykrag_washyourface_dsf3504
bettykrag_washyourface_dsf3504
bettykrag_washyourface_dsf3168
bettykrag_washyourface_dsf3168
bettykrag_washyourface_dsf3543
bettykrag_washyourface_dsf3543
bettykrag_washyourface_dsf3388
bettykrag_washyourface_dsf3388
bettykrag_washyourface_dsf3391
bettykrag_washyourface_dsf3391
bettykrag_washyourface_dsf3272
bettykrag_washyourface_dsf3272
bettykrag_washyourface_dsf3177
bettykrag_washyourface_dsf3177
bettykrag_washyourface_dsf3552
bettykrag_washyourface_dsf3552
bettykrag_washyourface_dsf3383
bettykrag_washyourface_dsf3383
bettykrag_washyourface_dsf3405
bettykrag_washyourface_dsf3405
bettykrag_washyourface_dsf3566
bettykrag_washyourface_dsf3566

Mød cool cat Betty Krag

Betty Krag er 14 år og går i 7. Klasse på Bernadotteskolen. Hun er vokset op i Kartoffelrækkerne på Østerbro. Efter skole arbejder hun som eftermiddagshjælper i tøjbutikken Holy Golightly i Indre København. Få hendes bedste hårtips og de få hudpleje produkter du egentlig behøver.

 

Hvordan har du indrettet dit værelse?

Mit værelse har altid været meget farverigt. Jeg kan godt lide at der er skruet op for farverne på tæpper og møbler. Som det af leopard jeg har lige nu. Jeg har altid lavet kollager, og endte med at fylde hele min væg fra gulv til loft. Min mor har hjulpet med at male og fundet gulvtæppet. De mindre ting finder jeg selv. Jeg elsker orden og det er en del af det sjove med pynt. At have styr på alle mine små nips. Jeg finder udklip og billeder til mine kollager i modeblade. Jeg elsker Porter og Vogue dem kan man jo læse i igen og igen.

 

Hvor finder du inspiration?

Jeg finder mange seje piger igennem videoer på Vogue.com, Youtube og på Instagram. Jeg kan godt lide de sjove som bloggeren Leandra Medine AKA Man Repeller laver. Hun er fjollet og jeg griner hver gang jeg ser en af hendes videoer. Jeg er også vild med den måde hun styler på og de piger hun bruger som modeller. Det er seje typer, der er både tykke, tynde, kruset hår og alle etniciteter. Ægte mennesker. Jeg er også vild med Emily Weiss fra Glossier, hun har også noget af det sjove og jeg elsker hendes produkter. Den hollandske blogger Lizzy VD Ligt er også vildt sej. Hende interviewede jeg sammen med min veninde, under Københavns modeuge. Hun var med til Ganni’s show, som jeg dækkede for Copenhagen Fashion Week. Vi skulle lave en video hvor vi interviewede hende efter showet. Jeg var så nervøs da vi spurgte hende om hun ville være med,. Jeg har jo fulgt hende på Instagram så længe, men hun var vildt sød.

 

Hvad er dine daglige beauty-rutiner?

Jeg vasker bare mit ansigt med vand hver morgen og aften. En gang imellem, hvis jeg føler for det, renser jeg min hud med Seaweed Cleansing Soap fra Mario Badescu, eller min Milky Jelly Cleanser fra Glossier. Jeg bruger ansigtscreme hver morgen og aften, det har jeg gjort et par år. Om vinteren kan jeg godt lide at min creme er lidt fed i det, men nu når foråret er på vej, bruger jeg en lidt lettere der hedder Honey Moisturizer fra Mario Badescu. Af hudplejemærker kan jeg godt lide Weleda, Mario Badescu, Glossier og det franske mærke Caudalie. Ind i mellem bruger jeg også en toner eller fugtspray fra Jurlique.

 

Bruger du makeup?

Nej, jeg bruger slet ikke makeup endnu. Jeg føler ikke jeg har behov for det. Men jeg bruger nok min dagcreme lidt som makeup. Cremen giver jo lidt ekstra glans og glød til min hud. Jeg bruger også en farvet læbepomade fra Glossier nogle dage. Den er transparent rosa, men det gør alligevel en forskel i mit ansigt når jeg har den på.

 

Bruger du parfume

Jeg bruger ikke rigtig parfume. Men jeg kan godt lide velduftende sprays. Jeg har en Fugt Sprays med rosenduft. Jurlique laver en vildt god til ansigtet. Jeg har også en Body spray der hedder Moroccan Tea Body Mist fra & Other Stories. Den sprayer jeg lidt rundt på mit værelse nogle dage, hvis jeg er i humør til det.

 

Hvad gør du ved dine negle?

Når jeg er ude at rejse, går jeg tit med min mor ud og får lavet Shellac negle. Det er billigere end i København. Men hvis jeg får det lavet, skal det være med sjove farver og motiver, ikke bare en enkel farve. Jeg finder inspiration og sjove symboler jeg vil have lavet inden. Jeg fandt nogle sjove negle på Teenvogue.com’s Instagram. Det var en blå himmel med regnbuer. Dem fik jeg lavet i Milano. Og røde hjerter på tippen af neglen. Dem elskede jeg.  Jeg har også en masse neglelakker og Nail Tattos liggende på mit værelse. Men jeg bruger dem ikke så tit. Skal vist i gang med at øve mig lidt.

 

Hvad er dine bedste hårtips?

Jeg har altid haft langt hår med kort pandehår. Når mit hår er langt, kan jeg bedst lide at mit pandehår er så kort, at man lige kan se brynene. For et par uger siden fik jeg klippet mit hår i en kort, skarp page. Til den længde er det pænere, at pandehåret er lidt længere. Mit bedste hår-tip er at blive klippet i en af de bedste saloner i din by, men så få en elev-klipning. Jeg bliver klippet hos Frisør Palma af hendes elev Josephine. Jeg havde inspirations billeder med af den frisure jeg gerne ville have. Det er jo ikke fordi at det skal blive fuldstændigt som på billedet, men så vidste hun nogenlunde hvilke stil jeg havde i tankerne.

 

Stjæler du nogle gange noget fra din mors badeværelseshylder?

Jeg syntes det er sjovt og kigge i skufferne på hendes makeup bord. Men der er mest makeup og det bruger jeg jo ikke. Men jeg låner lidt af hendes håndcreme og så har hun lært mig hvilke læbepomader der er bedst. Kan godt lide Homéoplasmine’s der er kommet som en stick. Den er mild og blødgørende.

 

Dyrker du noget sport?

Jeg har mange lektier for tiden, og arbejder jo en dag om ugen i butik, så jeg har haft en pause. Men jeg har besluttet og starte til Tennis igen. Jeg går altid til dans hos Stepz. Jeg elsker Jazz og Moderne Dans og det er dejligt at man kan vælge hold til og fra, så det passer til hvor meget tid jeg har i den uge.

 

Du arbejder i en tøjbutik efter skole. Hvordan er det?

Jeg arbejder som eftermiddagspige i Holly Golightly en eftermiddag om ugen. Jeg laver alt fra at pakke varer ud, sætte tasker og sko på hylderne, vaske op og  løbe ærinder. I sidste uge kom der en palle med kasser. Det var nye produkter fra Aesop. Dem bar jeg ned i kælderen og pakkede ude og lagde på plads. Det var vildt hårdt. Men jeg elsker at tjene mine egne penge og jeg lærer rigtigt meget. Jeg bliver selvfølgelig fristet af alle de flotte ting i butikken. Men jeg ved jo også hvor mange år jeg skal arbejde for at tjene til en sprit ny taske. Til gengæld elsker jeg at åbne kasserne og se alle de nye fede varer!

 

Hvor shopper du selv?

Jeg kan godt lide Topshop. Der har jeg fundet nogle af mine bedste jeans og de var på udsalg til 200 kroner i London. De københavnske vintage butikker er så dyre, men jeg kigger tit i dem for at få inspiration. Men jeg køber mest vintage ting i udlandet, når jeg er ude og rejse med mine forældre. Sidst jeg var ude og rejse fandt jeg et nyt fedt mærke der hedder Bershka. De har også de fineste hudplejeprodukter.

 

Hvad drømmer du om og lave når du bliver voksen?

Jeg kan godt lide modebøger og modeblade. Jeg vil gerne starte mit eget modeblad når jeg bliver voksen. Papir vare jo på en måde for evigt og man kan bladre og fordybe sig i siderne. Ovre i skolen skal vi altid tage vores Ipads frem og jeg bruger også min telefon meget. Derfor er det fedt og sidde med et blad eller en bog. Og jeg elsker når jeg er i bladkiosker og kigger på de flotteste forsider og jeg syntes jo stadig mange af min mors gamle modemagasiner er vildt flotte.

 

Interview og fotografi Liv Winther for Wash Your Face

 

LeaveCOMMENT

  • Josephine
    REPLY

    Jeg elsker virkelig de her blogindlæg og alle billederne. Jeg synes det er meget inspirrende

    april 14, 2017
  • Victoria
    REPLY

    Jeg kan se at hun har glossier ting liggende, har hun købt det i DK?

    april 14, 2017
  • Andrea
    REPLY

    Hej de to billeder hvor hun står op med hendes cherry bomb sweater på ved du hvad hun har søgt på internettet på for at finde alle de billeder fra hendes collage eller ved du hvad nogen af de modeller hedder hun har billeder af🌞

    august 15, 2017

Your email address will not be published. Required fields are marked *