• en

Blog

rebekkawyf_dsf5613
rebekkawyf_dsf5613
rebekkawyf_dsf5670
rebekkawyf_dsf5670
rebekkawyf_dsf5728
rebekkawyf_dsf5728
rebekkawyf_dsf5656
rebekkawyf_dsf5656
rebekkawyf_dsf5711
rebekkawyf_dsf5711
rebekkawyf_dsf5563
rebekkawyf_dsf5563
rebeakkawyf_dsf5690
rebeakkawyf_dsf5690
rebekkawyf_dsf5680
rebekkawyf_dsf5680
rebekkawyf_dsf5695
rebekkawyf_dsf5695
rebekkawyf_dsf5681
rebekkawyf_dsf5681
rebekkawyf_dsf5660
rebekkawyf_dsf5660

Rebekka, model og alfepige

Mød den alfeagtige model Rebekka, der lige nu er booket af alle de store modehuse. Senest af Burberry, der bad hende bryde ind i deres største butik i London.

 

Hvad laver du for tiden?

Lige nu er jeg rundt til modeuger og gå shows. Jeg startede i New York, derefter tog jeg til London, så Milano og lige nu er jeg i Paris.

Hvad er det sjoveste job du har haft som model?

I slutningen af 3.g, måtte jeg ikke have for meget fravær, men der var stor interesse fra forskellige designere i udlandet. Derfor gik jeg kun til eksklusive castings. Vi endte med at vælge Burberry i London. Aftalen var, at jeg ikke måtte arbejde for andre designere, før modeugen var ovre. Det passede jo fint med min skole. Jeg havde min egen bil med chauffør og blev indlogeret på Hilton. De første to dage skød vi billeder til deres E-Commerce (billeder til deres net-butik ). Men det sjoveste var faktisk en Snapchat Story, mig og en anden model skulle lave for Burberrys Snapchat. Vi skulle lege, at vi brød ind deres største butik i London, for at stjæle tøj og dresse up midt om natten. Det var en virkelig fed opgave. Det hele sluttede med at jeg gik deres show. Elsker Burberrys univers og det var mit første udenlandske show. Alle de store modeller var med, vi var 70 modeller i alt. Det var en kæmpe oplevelse.

Hvordan er dine skønhedsrutiner om morgenen?

Jeg starter dagen med et bad. I badet vasker jeg mit ansigt med Tromborgs Face Foam. Jeg har en mega sart hud, og har fundet frem til to cremer der virker for mig. Den ene, Hydrance fra Avène er fugtgivende og helt tynd og let. Den anden, Repair fra Lacobase, er fed og beskyttende. Når min hud ikke har det godt, bliver den rød. En gang imellem bruger jeg en lille smule concealer, men ikke andet makeup til hverdag.

Hvordan passer du på din hud om aftenen?

Jeg renser mit ansigt med kokosolie. Hvis jeg har været på job og haft meget makeup på, bruger jeg Biodermas makeupfjerner først. Den er god til sart hud. Min hud kan være lidt problematisk og jeg har prøvet at få allergiske reaktioner efter nogle jobs. Det er især makeupfjernere, der kan få min hud til at blusse. Derfor bruger jeg for det meste kokosolie. Den har jeg med, når jeg er ude at rejse under modeugerne. Efter at have fjernet makeuppen bruger jeg Tromborgs Face Foam til at vaske resterne af kokosolien væk. Hvis min hud blusser op, bruger jeg en kildevandspray. Den har jeg også altid med, når jeg er ude at flyve.

Hvordan er din festmakeup?

Når jeg skal ud bruger jeg altid en concealer til at dække rødme ved næsen og lidt under øjnene. Jeg matterer min pande og hage med lidt pudder, bukker mine øjenvipper og reder lidt mascara på vipperne. Hvis jeg skal rigtigt i byen bruger jeg en sort eyeliner. Til nytår eller fester i udlandet, kan jeg finde på at lege med øjenskygge eller en læbestift. Men det sker nu ikke så tit.

Hvad dufter du af?  

Jeg bruger Chanel Chance Eau Fraiche, men jeg har også et helt særligt forhold til Guccis gamle Envy. Jeg bruger ikke parfume hver dag. Men jeg synes man skal være loyal når det kommer til parfumer. Hvis man bruger en parfume i længere tid, dufter ens tøj og ting af det. Folk begynder at forbinde duften med en. Den tanke elsker jeg.

Hvordan passer du på din hud?

Jeg elsker Biotherm til kroppen. Jeg forstår godt der bliver solgt så mange Lait Coporel hvert sekund. Den blødgører min hud med fugt og dufter rigtig dejligt af citrus.  Biotherms Deo Pure er super effektiv, helt neutral og har en god pris. Om sommeren sværger jeg til solcreme. Jeg bruger altid Tromborgs SPF 50 i ansigtet og SPF 30 på kroppen. Det er vigtigt for mig at passe på min hud, og jeg kan ikke ligge og slikke sol med mit job.

Hvad gør du ved dit hår?

Mit hår er naturkrøllet og jeg passer på det ved at undlade at føntørre det. Hvis mine krøller er lidt tørre, bruger jeg olien Dry Remedy fra Aveda. Jeg tager 3-4 dråber ud i hånden og masserer det ind i håret fra ørene og ned. Jeg går helst i bad om aftenen, for så kan jeg lade mit hår hænge og tørre naturligt. Så bliver krøllerne pænest.  Jeg bliver klippet lidt på jobs, men hvis spidserne virkelig trænger går jeg hos frisøren My-T Sharp nede på Larsbjørnsstræde. De er vildt dygtige og søde og ved, hvordan jeg kan lide det.

Hvordan holder du dig i form?

Jeg træner mandag og torsdag med mit bureau 2pm. Der mødes modeller, bookere og tætte venner af huset og træner sammen. Det er forskellige trænere de to dage, og både udenfor og indendørs. Den ene af de to trænere har dyrket parkour mens den anden er danser og yogalærer. Det er vildt hyggeligt at se de andre, mens vi løber rundt og sveder. Vi får virkelig udfordret vores motorik og rykket vores grænser for hvad der er pinligt.

 

Tekst Liv Winther & Sophie Bendtsen, Foto Liv Winther

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *