• en

Blog

carolinecorint_washyourface_dsf2931
carolinecorint_washyourface_dsf2931
carolinecorint_washyourface_dsf3063
carolinecorint_washyourface_dsf3063
carolinecorint_washyourface_dsf2805
carolinecorint_washyourface_dsf2805
carolinecorint_washyourface_dsf3076
carolinecorint_washyourface_dsf3076
carolinecorint_washyourface_dsf3019
carolinecorint_washyourface_dsf3019
carolinecorint_washyourface_dsf2876
carolinecorint_washyourface_dsf2876
carolinecorint_washyourface2_dsf3035
carolinecorint_washyourface2_dsf3035
carolinecorint_washyourface_dsf3009
carolinecorint_washyourface_dsf3009
carolinecorint_washyourface_dsf3045
carolinecorint_washyourface_dsf3045

Studerende og model * Caroline Corinth

Caroline Corinth 22, læser Etnologi på Københavns Universitetet og arbejder som model. Hun bor sammen med sin kæreste Simon Lennet og hunden Kaj i Indre By. Læs om hendes karriere og få hendes tips til usynlig makeup og glødende, blød hud.

 

Hvornår startede din modelkarriere?

Jeg blev scoutet som 12 årig. De første år var jeg forbi bureauet hver tredje måned til en snak og for at få taget polaroid fotos. Da jeg var 14 startede jeg med at gå shows til modeugen i København. Jeg var nok lige det yngste, men jeg ville bare så gerne i gang. Da jeg fyldte 16 år, tog jeg til New York og begyndte at arbejde. Jeg fulgtes meget med min modelveninde Josephine Skriver. Både jobmæssigt, fordi vi var på samme bureau og så var vi startet på samme gymnasium i København. Vi prøvede begge to at jonglere skolen og en model karriere i New York, så godt vi kunne. Josephine var den første der droppede ud. Jeg fulgte efter nogle måneder senere. Vi havde simpelthen for meget arbejde. Derefter boede vi tit sammen, når vi var i New York. Vi havde begge to vores mor eller moster med på mange af vores ture, så vi havde meget til fælles. Men jeg er meget et rutinemenneske. Måske lidt leverpostejs-agtigt faktisk. Efter at have arbejdet fuld tid et år, kunne jeg mærke at jeg ikke var rigtig glad. Jeg var lidt en skygge af mig selv. Jeg ville gerne færdiggøre gymnasiet, og havde et behov for selv at styre mine dage.

 

 

Hvordan var det at komme tilbage på gymnasiet?

Det var vildt dejligt at tage beslutningen om at tage hjem og starte på gymnasiet igen. Jeg arbejdede jo stadig ved siden af skolen. Så det var noget med at flyve til Bahamas og skyde med Victoria’s Secret fredag efter skole, og hjem på skolebænken, med jetlag mandag morgen. Men jeg var så glad for at være hjemme og det fungerede resten af min gymnasietid.

 

Hvordan var tiden efter gymnasiet?

Da jeg var færdig med 3.g, arbejdede jeg igen to år som fuldtidsmodel. Det var helt klart New York, der var min by. Jeg havde gode beauty kunder i Paris. Men i New York lærte jeg at elske kvaliteten af den type model jeg var. Der er det ok at lave kommercielle kunder, og have sig selv og sin personlighed med i sin karriere. Man behøver ikke at gå shows for Prada og arbejde med Vogue Paris, for at have en god karriere. Man kan have en fantastisk modelkarriere på flere måder. Det er det New York kan. Da jeg startede på universitetet sidste år, og tog en endelig beslutning om at min uddannelse skulle have mere fokus, fandt jeg en helt ny indre ro. Jeg har stadig fokus på min model karriere og elsker og rejse. Min uddannelse har på en måde givet det modspil jeg manglede, i en flyvsk modelbranche. Min base er i København og min uddannelse kommer først lige nu, men jeg er i tæt kontakt med mine bureauer i Paris, London og NYC. Vi er ved at planlægge rejser til Paris og London, og så skal jeg en længere periode til New York til sommer.

 

Hvordan er dine hudplejerutiner?

Jeg vasker mit ansigt med koldt vand og bruger en vaskeklud hver morgen. Det er lidt som et minihåndklæde med skrubbeeffekt. Om aftenen bruger jeg Matas Alt-i’en Ansigtsrens med en vatrondel. Alle elsker Bioderma’s rensevand, og den er også god. Men den blå fra Matas, fungere meget bedre på min hud. Måske fordi den er lidt skrappere og derfor renser mere i dybere. Jeg er særligt fokuseret på at fjerne rester fra bilos om aftenen. Jeg har lige opdaget Karmameju’s Face Oil 02. Den er jeg helt vild med! Jeg bruger en fed creme ovenpå, særligt om vinteren. Jeg elsker fede cremer, der minder om den klassiske fra Decubal. Jeg fandt en helt fantastisk en, sidst jeg var på job i Cape Town. Den hedder Pure Cream og er fra et Sydafrikansk mærke. Den er uden mineralske olier, parfumer og parabener. Jeg elsker den fordi den også giver en smuk glød til min hud og fjerner de små tørhedspletter som jeg kan få om vinteren. Til sommer vil jeg nok kun bruge enten olie eller creme. Alt efter hvad jeg er i humør til.

 

Hvilken makeup bruger du?

Jeg bruger ikke meget makeup. Men af de produkter jeg har brugt i evigheder, er Bobbi Brown’s Foundation Stick. De kommer i de fineste nuancer som kan bruges lige der hvor man har brug for det. Jeg laver en streg på hver kind, pande og hage og blender ud med fingrene. På den måde undgår man et lag i hele ansigtet. Det har jeg jo ikke brug for. Jeg reder mine bryn op og bukker mine øjenvipper. Læbepomade på, og det er det. Når jeg skal i byen tager jeg lidt brun mascara på. Ikke sådan at jeg reder mine vipper igennem med mascarabørsten. Bare lige lidt inde ved rødderne, for at de bliver mere definerede og får et løft. Max Faxtor’s False Lash Effect er den bedste. Jeg var begyndt at have røde læber når jeg gik ud. Men så kom Skam, og så havde alle pludselig røde læber. Så nu er jeg lidt tilbage til no makeup, og så måske helt mørke negle. Men Mac’s Ruby Woo er klart den bedste røde læbestift. Den er mat, så den holder sig længe på plads.

 

 Hvem laver dit hår?

Jeg har lige fundet frisør Plan B. Sanne farver mit hår, hun er god til at ramme mine naturlige farver. Hun allerede reddet mit hår et par gange, hvor jeg har er blevet farvet, til skønheds eller hårkampagner. Hun kan lave lyse reflekser, som ser ud som om at det ikke er farvet. Jeg havde lige en kort periode hvor mit hår var klippet i en page der hang frit fra skuldrene. Det var min franske booker der syntes det var en god ide. Jeg har altid haft langt hår, så jeg tænkte at det var måske tid til at prøve noget nyt. Jeg brød mig slet ikke om det. Og det gjorde min booker i New York heller ikke. Det var virkelig en syret oplevelse og gå rundt med et hår jeg ikke kunne lide. Det er jo vildt så meget selvtillid der ligger i ens hår. Så dejligt da det endelig voksede ud igen, det tog en evighed!

 

Hvordan holder du dig i form?

Jeg har altid været en sportspige og træner 4-5 gange om ugen. Det er samtidigt en social ting for mig og træne. Jeg mødes tit med mine veninder Emilie Lilja og Sara Jin Smidt (@HealthySkinneBitch. Red). Jeg går også til boksetræning hos Sporting Health Club, med Timmy Kimose nogle dage om ugen. Jeg prøver også at nå så mange af Sara’s åbne hold i Fitness World.

 

Hvilke kropsprodukter sværger du til?

Da jeg boede i Paris gik jeg i Hammam hver lørdag. Det var noget mange kvinder gjorde. Jeg forstod ikke fransk, men følte mig velkommen blandt de mange kvinder, der kom fast derinde. Man bliver lagt på en briks og skrubbet fra top til tå, imens der bliver sunget på arabisk. Til sidst fik man en lille bold med sin hud. Det har lært mig hvor vigtigt det egentlig er og skrubbe sin hud jævnligt. Herhjemme bruger jeg skrubbehandsker eller de flade flettet af naturtråde man får på mange hoteller. Bagefter elsker jeg og smøre mig ind i fede kropscremer. De må gerne være økologiske, eller i det mindste naturlige. Og så er jeg blevet vild med Soap Wallas naturlige deodorant. Den fungerer virkelig selvom den ikke har alle de skrappe midler i sig.

 

Hvilke parfumer bruger du?

Jeg elsker Le Labo’s Santal 33. Den er træagtig og aromatisk. Jeg har også brugt Aesop’s Tacit, der er helt frisk med citrus og basilikum noter. Jeg er meget loyal når det kommer til parfumer og bruger dem i årevis før jeg skifter.

 

Interview og fotografi Liv Winther

 

 

LeaveCOMMENT

  • Sofie
    REPLY

    Fed post – Jeg skal til Paris til påske med min mor og vil høre om i ved hvad den hammam hedder. Det vil jeg vildt gerne prøve.

    marts 19, 2017
  • Mie
    REPLY

    Hei Liv! Først vil jeg bare si at jeg elsker å følge med på bloggen din. Jeg syns du tar noen fantastiske bilder. Hvilket kamera og objektiv bruker du som oftest? Kunne du kanskje laget et innlegg eller instagrampost hvor du tipser litt om foto og redigering?

    maj 16, 2017

Your email address will not be published. Required fields are marked *