• en

Blog

annacarli_dsf4440
annacarli_dsf4440
annacarli_dsf4449
annacarli_dsf4449
annacarli_dsf4472
annacarli_dsf4472
annacarli_dsf4588
annacarli_dsf4588
annacarli_dsf4548
annacarli_dsf4548
annacarli_dsf4539
annacarli_dsf4539
annacarli_dsf4493
annacarli_dsf4493
annacarli_dsf4499
annacarli_dsf4499
annacarli_dsf4516
annacarli_dsf4516
annacarli_dsf4494
annacarli_dsf4494
anna-carli_dsf4489
anna-carli_dsf4489
annacarli_dsf4465
annacarli_dsf4465
annacarli_dsf4515
annacarli_dsf4515
annacarli_dsf4482
annacarli_dsf4482

Stylist – Anna Carli

Anna Carli, 27 år, arbejder til dagligt som stylist og makeupartist og har i dette års X Factor stylet Thomas Blachmans deltagere. Læs om livet som freelance stylist, Annas bedste skønhedstips og hvordan hun kobler af i en travl hverdag.

 

Hvordan kom du i gang som stylist?

Jeg startede for 7 år siden som assistent for fotograf og stylist Simon Rasmussen. Bagefter tog jeg springet ind i filmbranchen. Her fandt jeg en måde at kombinere film og styling. Jeg havde mit første job som assisterende kostume på spillefilmen The Model, med modellen Maria Palm i hovedrollen. Siden har jeg arbejdet freelance som stylist på film, tv og reklame. Jeg bor i kunstner og smykkedesigner Olga Bonne’s lejlighed, der ligge i indre København, i øjeblikket.

 

Hvordan er livet som freelancer?

Det er en svær balance. Det er som om, der altid enten er for meget eller for lidt arbejde. Det skal man vænne sig til. Uvisheden. Men når jeg så er ude og arbejde med en ny flok mennesker, bliver jeg bekræftet i, at det er præcis det, der passer bedst til mig. Det er virkelig det gode liv, hvis man ikke nemt lader sig stresse. Jeg bliver hurtigt rastløs, og derfor er det fedt at veksle mellem sin arbejdsplads så ofte – nogle gange er det film andre gange tv, reklame eller mode.

 

Hvad er det seneste du har arbejdet på?

Det seneste store job, jeg har haft, var som stylist for Thomas Blachmans deltagere i X Factor. Det er dog lidt begrænset, hvad man får lov til af ham. Thomas Blachman bliver nervøs hver gang, man nævner ordet ”mode” eller ”makeup.” Så der skulle vi begge gå på kompromiser. Men det var et virkelig sjovt job. Siden har jeg lavet forskellige reklameskydninger og lige nu arbejde jeg på en italiensk spillefilm.

 

Hvad gør du ved dine hudplejerutiner om morgenen?

Jeg er helt vild med Aesop og bruger deres serie Parsley Seed. Jeg starter med rensegelen og tonicen. Om sommeren bruger jeg en let creme fra samme serie, Facial Hydrating Cream. Når det er rigtig koldt, bruger jeg deres Camellia Nut Facial Hydrating Cream, som er rigtig fed. Jeg bruger hybenkerneolie under min dagcreme, når min hud trænger til ekstra fugt. Den fra Urtegaarden er god og billig. Den skal smøres i ansigtet lige efter huden er renset. Den får lov og suge ind, mens jeg tager tøj på. Til sidst smører jeg min dagcreme i ansigtet.

 

Hvordan lægger du din hverdagsmakeup?

Jeg bruger en foundation fra Chanel, Vitalumiere Aquaria. Den er lavet på vand i stedet for olie, derfor synes jeg det sidder bedre og kommer ikke til at se fedtet ud. Den er let, så det ser naturligt ud. Og så er der solfaktor i den. Jeg bruger en blush fra Bobbi Brown en gang i mellem, hvis jeg ser lidt træt eller bleg ud. Jeg bruger kun en lille smule mascara og ikke hver dag. Tit putter jeg lidt vaseline på øjenlågene, som frisker op og giver shine. Jeg elsker mørke bryn og farver mine bryn op med en brun Øjenbrynsblyant købt i Pure Shop.

 

Hvordan ser din festmakeup ud?

Makeuppen er ret meget den samme som til hverdag, men jeg tilføjer ofte en rød læbestift.

 

Hvilken parfume bruger du?

Jeg kommer rigtig tæt på folk, når jeg styler og lægger makeup. Derfor holder jeg igen med parfumer. Især hvis jeg skal arbejde med børn. Når jeg skal i byen, er jeg ligeglad. Min favorit duft hedder Black Series AB fra Blood Concept, og tilpasser sig din blodtype. Den dufter derfor ikke ens på nogen. Jeg fandt den ved et tilfælde i Hope-butikken i Pilestræde. Min blodtype er faktisk ikke AB, men den dufter bare vildt godt på mig. Jeg prøvede den i butikken og blev helt draget af den. Det er den parfume, jeg har fået flest komplimenter for. Commes des Garcons Wonderwood er også god. Jeg er nok mest til de mørke dufte.

 

Hvordan passer du på din hud?

Jeg elsker at gå i dampbad og sauna. Det gør jeg to gange om ugen i Fitness Dk eller i kurbadet på Frederiksberg. Jeg tager et koldt bad og går i dampbad og/eller sauna efter. Det gentager jeg et par gange. Efter det smører jeg min krop ind i olie fra Aesop. En af dagene mødte jeg en afrikansk kvinde i dampbadet, der sad og skrubbede huden med en appelsin. Hun sagde, at det rensede huden helt vildt godt og var en naturlig skrub. Så nogle af dagene tager jeg en appelsin med, som jeg skrubber mig med. Det er en rutine, der giver mig en ro i hverdagen og bliver en spaoplevelse. Det er så befriende, hvis jeg har haft en virkelig hård og travl uge, men også hvis jeg er ved at blive syg eller har tømmermænd. Og så kan jeg se på min hud, at den bliver mere fin og blød af det.

 

Hvad gør du ved dit hår?

Mit hår er virkelig tykt og kan være svært at styre. Derfor bruger jeg arganolie, som gør det lidt mere fedtet og nemmere at kontrollere. Jeg har også en Curl Lotion fra Kevin Murphy. Den gør håret mere medgørligt og samler det. Jeg bruger en shampoo, der egentlig er til mænds hår og skæg, men den dufter sindssygt godt. Jeg bruger altid balsam fra Aesop.

 

Tekst Liv Winther & Sophie Bendtsen

Foto Liv Winther

LeaveCOMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *